- Forside
- CYKELTILBEHØR
- Cykellåse
Cykellåse
Køb en ny cykellås til din cykel. Vi har et stort udvalg af cykellåse fra Abus og Basta, som er de førende mærker indenfor kvalitets cykellåse.
Godkendte cykellåse
Godkendte cykellåse sikrer dig, at du kan få din cykel erstattet, hvis du er så uheldig at få den stjålet. Det er derfor vigtigt at du køber en godkendt cykellås, så du kan føle dig sikker når du er ude med din cykel. De kaldes også forsikringsgodkendte cykellåse, da det er forsikringsselskaberne der sammen med dansk varefakta nævn, står for at godkende låsene.
Der er mange forskellige kriterier som cykellåsen skal opfylde, ift. hvor svær låsen er at bryde op, for at forsikringsselskaberne vil godkende denne lås. Derudover skal låsen også være med nøgle før de vil godkende den. En cykellås med kode er ikke så sikker, da det er et spørgsmål om tid og held før en cykeltyv endelig rammer den rigtige kombination, og kan åbne låsen.
Der findes dog mange rigtig gode cykellåse som ikke er godkendte, men dog er meget stærkere og mere sikre end de godkendte cykellåse. Det er desværre ikke alle producenter der vil betale for en godkendelse af deres cykellås, da dette er meget dyrt, og derfor bliver de ikke mærket med den danske varefakta godkendelse, selvom de er stærkere end de godkendte låse. Dette betyder ikke at man får en dårlig cykellås ved at købe en der ikke er godkendt, men man skal blot være informeret om at forsikringen ikke dækker din cykel, hvis den skulle blive stjålet.
Fastmonterede cykellåse
En fastmonteret cykellås dækker over de cykellåse, som man kan montere direkte på stellet af en cykel, så de ikke bare kan fjernes igen uden brug af værktøj. Fastmonterede cykellåse bruges på langt de fleste cykler, da de er nemme at have med at gøre, og man ikke skal transportere den med sig hver gang, og derfor undgår at glemme den. Desuden er de fleste af de fastmonterede cykellåse også forsikringsgodkendte.
Kædelåse til cykler
Kædelåse er cykellåse som består af hærdede stålkæder og er ofte meget stærke og sikre låse. Kædelåse er ikke fastmonterede låse og kan derfor transporteres rundt, og bruges til at låse cyklen fast til diverse objekter på gaden, så cyklen ikke kan stjæles. Det er ikke alle kædelåse der er forsikringsgodkendte, dog er de dyrere af slagsen oftest godkendte. Det at en kædelåse ikke er forsikringsgodkendt betyder bare at producenten ikke har villet betale en masse penge for godkendelsen, og betyder ikke at kædelåsen er uiskker. Du kan finde mange rigtig stærke og sikre kædelåse som ikke er godkendte.
Bøjlelås til cykler
Bøjlelåse har på samme måde som en kædelås, den fordel at de kan låse cyklen fast til noget fast ude på gaden, og cyklen derfor ikke kan stjæles af en cykeltyv. En bøjlelås er en meget stærk og sikker lås, og er derfor foretrukket blandt cyklister med dyre cykler. De fleste bøjlelåse er forsikringsgodkendte, og din cykel er derfor dækket ved et cykeltyveri. Bøjlelåse kommer ofte med en holder som kan monteres på stellet af cyklen, så låsen kan sidde fast i den mens du cykler.
Foldelåse til cykler
En foldelås er den bedste og mest sikre lås du kan få til prisen. Den består af specialhærdede stålplader som kan foldes sammen, så den kun fylder meget lidt. De fleste foldelåse er forsikringsgodkendte og du er derfor dækker hvis din cykel uheldigvis skulle blive stjålet. Der findes dog også foldelåse om ikke er godkendte, dette betyder ikke at låsen ikke er stærk, men at producenten ikke har villet betale mange penge for at få den varefakta godkendt. Du skal derfor være opmærksom på om den foldelås du køber er godkendt eller ej. En foldelås er meget fleksibel og kan blive meget lang når man folder den ud, og er derfor god til at låse cyklen fast til objekter på gaden. De vejer også mindre end en kædelås i samme længde. Foldelåsen kommer med en holder som nemt kan sættes fast til stellet på din cykel med velcro remmer, og låsen kan derfor sættes fast i holderen mens du cykler.
Spirallåse til cykler
Spirallåse til cykler er smarte låse der ofte er meget lange, og derfor vikler sig rundt i en spiral så de ikke fylder for meget. De består af en wire som er beskyttet af et plastik/gummi yderlag. Spirallåse er ikke godkendte låse, da det ofte er muligt at klippe dem over med en boltsaks. Det er dog stadig en god ekstra lås, som kan bruges i kombination med en fastmonteret eller en anden godkendt lås, så man stadig er dækket ved et tyveri. Grundet spirallåsens lange wire kan de blive strukket meget langt ud, og det er derfor muligt at låse cyklen fast selv til objekter som står langt væk.
Wirelåse til cykler
Wirelåse til cykler er små og korte låse, som ikke er godkendte. De kan ofte klippes over med en boltsaks og mange af dem er med kode. En wirelås kan dog stadig være en god lås som en ekstra cykellås til den fastmonterede og godkendte lås. De fylder ikke ret meget og er derfor nemme at have med sig rundt. Det er ikke de mest sikre låse på markedet, dog kan de være gode tl at "skræmme" de fleste brugstyve væk som ikke har værktøj med sig til at klippe den op.